Upsite lancerer klimasikringsmodul: Fra klimarisiko til konkret handling i ejendomsdriften

Udgivet
Emne
Nyhed
Klimarisiko er ikke længere kun et analyse- eller rapporteringsemne. Ejendomsejere og -forvaltere møder i stigende grad krav om at dokumentere, hvordan risici identificeres, prioriteres og håndteres. Mange har allerede adgang til de nødvendige data, men mangler et operationelt værktøj til at omsætte indsigterne til konkrete handlinger. Det er netop den udfordring, Upsites nye klimasikringsmodul er udviklet til at løse.
Hvorfor klimasikring ikke længere kan vente
Klimarisici er ikke en fremtidig problemstilling. Stigende grundvand, hyppigere stormfloder og intense skybrud påvirker allerede ejendommes drift, forsikringsvilkår og finansieringsadgang.
DTU's hidtil mest omfattende nationale analyse fra 2026 viser, at oversvømmelser forventes at koste Danmark 398 mia. kr. i direkte skader (opgjort i nutidsværdi) over de næste 100 år. 86 pct. af regningen falder på privatejede værdier. Og ventetiden har en konkret pris: udskydes klimatilpasningen med 10 år, koster det 48 mia. kr. i unødvendige skader. Venter man 50 år, løber tabet op i 172 mia. kr.
Oveni er der et regulatorisk pres. CSRD og EU-taksonomien stiller allerede krav til dokumenteret risikostyring, og långivere og investorer følger trop.
Fra data til drift. Sådan virker klimasikringsmodulet
Det, de fleste klimaanalyser stopper ved, er netop det sted, vi begynder.
Screening på tværs af hele porteføljen
Modulet henter automatisk data fra offentlige nationale kilder som BBR, Geodatastyrelsen og Klimadatastyrelsen og giver et samlet risikobillede på tværs af hele porteføljen. Du ser med det samme hvilke ejendomme der er eksponerede, i hvilken grad og på hvilke parametre, uden manuel dataindsamling.
Detaljeret klimarisikoanalyse på ejendomsniveau
Når porteføljeoverblikket er på plads, kan du gå et et spadestik dybere. Du kan gennemføre detaljerede klimarisikoanalyser på de enkelte ejendomme med udgangspunkt i de akutte klimarisici, som på baggrund af nationale forhold er udpeget som særligt relevante i Danmark, herunder stormflod, skybrud og grundvandsstigning.
Fra analyse til opgave i vedligeholdelsesplanen
Når klimarisikoanalysen er lavet, går det rigtige arbejde i gang, og det er her Upsites øvrige funktioner træder til. Tilpasningstiltag omdannes med få klik til konkrete opgaver i vedligeholdelsesplanen, kan tildeles ansvar og følges op som en integreret del af driften. Ingen statiske rapporter på hylden, kun handlinger i platformen.
Dokumentationen er klar til brug - over for banker, forsikringsselskaber og i CSRD- og ESG-rapportering.

Fra indsigt til handling: derfor udviklede vi klimasikringsmodulet
I udviklingen af klimasikringsmodulet har vi haft tæt dialog med ejendomsejere, facility managers og ESG-konsulenter. Samtalerne pegede hurtigt på den samme udfordring: Der findes allerede omfattende viden om klimarisici, og mange organisationer har adgang til de nødvendige data. Men når analyserne er gennemført, opstår der ofte usikkerhed om næste skridt.
Hvordan prioriteres de rette indsatser? Hvilke ejendomme skal håndteres først? Hvem har ansvaret for opfølgningen? Og hvordan sikrer man, at klimatilpasning bliver en del af den løbende drift frem for et særskilt projekt?
Det er netop disse spørgsmål, klimasikringsmodulet er udviklet til at besvare. Løsningen er bygget direkte ind i Upsite, så arbejdet med klimarisici kan kobles til de eksisterende processer for planlægning, vedligeholdelse og opfølgning. Målet er at gøre vejen fra analyse til handling kortere, mere systematisk og lettere at dokumentere.
"Dialogen med branchen viste tidligt, at udfordringen ikke er mangel på data eller viden, men at kæden hopper af, når de komplekse klimadata skal omsættes til virkelighed. Det er præcis den opgave, vi har løst. Vi håndterer dataarkitekturen og beregningerne, så virksomhederne på en enkel måde kan bruge data til at skabe reelle forandringer i den daglige drift"
— Anne Larsen, CEO, Upsite
Niels Brock: Klimasikring som en del af driften
Niels Brock er blandt de første til at tage modulet i brug. Som en selvforsikret organisation med over 40.000 m² i bygninger i Indre By har de længe haft klimatilpasning på ESG-agendaen. Det, der manglede, var et redskab, der gjorde det håndterbart.
"Vi ved godt, at om fem år kan vi stå med et stort problem med grundvand. Det kan vi lægge ind i vedligeholdelsesplanen og rykke opgaver rundt om nødvendigt. Nu gør vi det bare på et oplyst grundlag."
— Claus Villumsen, Facility Manager, Niels Brock
Klimarobusthed bliver en del af god ejendomsforvaltning
Klimarisiko bevæger sig hurtigt fra at være et analyseområde til at blive en integreret del af god ejendomsforvaltning. Investorer, långivere, forsikringsselskaber og myndigheder stiller i stigende grad krav til, at risici identificeres, prioriteres og håndteres systematisk.
For ejendomsejere handler klimatilpasning derfor ikke kun om at beskytte bygninger mod fremtidige hændelser. Det handler også om at kunne dokumentere risikostyring, træffe velunderbyggede investeringsbeslutninger og styrke porteføljens langsigtede robusthed.
Med klimasikringsmodulet bliver klimarisici en aktiv del af beslutningsgrundlaget. Det giver organisationer mulighed for at skabe et samlet overblik, prioritere indsatser på tværs af porteføljen og dokumentere de tiltag, der gennemføres.
"Fremtidens ejendomsejere er ikke dem, der ignorerer klimarisici. Det er dem, der aktivt håndterer dem. Med vores nye modul giver vi ejendomsbranchen et konkret redskab til at gøre netop det, og til at dokumentere det over for alle relevante parter."
— Søren Schødt, Founder, Upsite
Få eksklusiv adgang: Kom i gang før alle andre
Tilmeld dig i dag og vær blandt de første til at beskytte hele din portefølje. Med få klik kan du prioritere målrettede klimaindsatser og sikre fremtidens ejendomsværdi. Samtidig får du den nødvendige dokumentation på klimarobusthed til banker, forsikringsselskaber og investorer.
Obs. Tilbuddet gælder kun i en begrænset periode
Har du spørgsmål eller vil du se en demo? Kontakt os på hello@upsiteapp.com