En levende platform med plads til input
Det var især Upsites løbende udvikling og evne til hurtigt at reagere på brugerfeedback, der overbeviste OBH Rådgivende Ingeniører om at tage platformen i brug.
Bygnings- og indeklimarådgiver Jakob Guldbjerg, var den første hos OBH, der fik øje på Upsite under lanceringsfasen.
Allerede primo 2024 begyndte OBH aktivt at anvende systemet.

Foto: OBH Rådgivende Ingeniører
»Vi kunne mærke, at der var en rigtig god udvikling. Der kom mange opdateringer og reaktioner på vores ønsker meget hurtigt. At vores input blev lyttet til, var meget positivt,«
fortæller Jakob Guldbjerg.
Med Stig Nylandsted Larsen som kommerciel frontfigur og Jakob Guldbjerg som driftssikker igangsætter har OBH været en engageret bruger, der både har bidraget med relevante input og hjulpet med at udbrede kendskabet til Upsite blandt egne kunder.
Den nære dialog og hurtige support fra Upsite var afgørende for at opbygge tillid og skabe en oplevelse af medejerskab i platformens videre udvikling.
Digitalisering med værdi for kunderne

Foto: OBH Rådgivende Ingeniører
For OBH var digitaliseringen af vedligeholdelsesplaner ikke kun et internt forbedringsprojekt. Det var en måde at skabe merværdi for deres kunder på.
»Det giver hele løsningen og partnerskabet en helt anden dynamik. I stedet for en statisk rapport kan vi gøre den levende. Det giver hele løsningen en anden kraft,«
forklarer Stig Nylandsted Larsen.
OBH har påtaget sig rollen som ambassadører for Upsite, og flere af deres kunder er siden blevet fælles kunder, der nu får glæde af både rådgivning, planlægning og et digitalt vedligeholdelsesværktøj.
»Det er kun i vores interesse, at ejendomsejeren også bliver kunde i Upsite. Ellers bliver vi bare rapportleverandører,«
siger Stig Nylandsted Larsen.
Ensartede processer og langsigtet værdi
På organisationsniveau ser OBH store fordele ved at strømline udarbejdelsen af vedligeholdelsesplaner.
Med Upsite kan de ensarte deres udtryk og procedurer uanset, hvem i organisationen der udfører arbejdet. Samtidig sparer de tid ved at bygge videre på eksisterende data frem for at starte forfra hver gang de udarbejder en ny vedligeholdelsesplan.
»Det har været en af hovedårsagerne til valget: at data bliver levende og noget, man kan arbejde aktivt med,«
siger Stig Nylandsted Larsen.
»Vi taler ofte bygningsstrategi, rådgivning og beslutningsgrundlag med vores kunder. Data i forbindelse med drift og vedligehold er strategisk vigtige, og Upsite skaber dette overblik for os og kunden«
Jakob Guldbjerg supplerer og fremhæver platformens design og funktioner:
»Designet er grafisk lækkert med elementer som lagkagediagrammer og søjler. Det ser både flot ud og giver et bedre overblik end det, vi havde før.«

Energi og vedligehold i én løsning
OBH ser også stor værdi i Upsites funktion til integration af energimærker, som giver deres kunder et samlet overblik over både bygningsvedligeholdelse og energibesparelser.
»Det bliver bare mere synligt at køre det over i én rapport i stedet for at have det todelt,«
fortæller Stig Nylandsted Larsen.
OBH er blandt de største aktører indenfor energimærkning, derfor giver det god mening at samle energidata og vedligeholdelse i én samlet løsning.
Jakob Guldbjerg peger på, at det giver ekstra værdi, at Upsite gør det muligt at rette fejlbehæftede energimærkedata og integrere pålidelige informationer direkte i vedligeholdelsesplanerne:
»Vi er jo egentlig bare imponerede over, at det kan lade sig gøre.«
Tættere på kunden og optimisme på det fremtidige samarbejde
For OBH er Upsite blevet mere end et værktøj. Det er en nøgle til at komme tættere på kunderne og levere mere værdi:
»Jeg føler, vi er tættere på kunden, hvis de også vælger Upsites løsning,«
siger Stig Nylandsted Larsen.
Jakob Guldbjerg slutter med at sætte ord på OBH’s rejse med Upsite:
»Jeg har været med næsten fra start og fået et rigtig godt indtryk. Jeg har egentlig været ret sikker fra start af, at det var den vej, vi skulle gå. Jeg er i hvert fald fuld af optimisme på vejen derudaf."