Klimarisici truer ejendomsværdier: Indsigter fra eksperter om forebyggelse og forsikring
Udgivet
Emne
Event
Dagen bød på konkrete indsigter fra tre eksperter, der fra hver sin vinkel satte ord på det samme grundlæggende spørgsmål: hvad koster det ikke at handle?
Klimaforandringer og ejendomme: Vand forhandler ikke
Klimaforandringerne ændrer ikke kun, hvor meget vand der kommer. De ændrer hvornår, hvordan og hvor længe. Skybrud og kraftig nedbør, stigende grundvand, stormflod og kystoversvømmelse er ikke fremtidsscenarier. De er nutidens virkelighed, og de påvirker allerede det byggede miljø fra alle sider.
Ifølge beregninger fra DTU kan samlede skader på bygninger, infrastruktur og erhverv løbe op i 406 mia. kr. over de næste 100 år uden klimatilpasning. Investerer vi 130 mia. kr. i forebyggelse, kan den regning reduceres til 56 mia. kr. Tallene taler for sig selv. Alligevel mangler mange ejendomsejere og -forvaltere et konkret og anvendeligt grundlag for at handle. Det var det, dagen forsøgte at give.
Klimarisikoanalyse for ejendomme step by step
Mike Danielsen, Senior Bæredygtighedskonsulent fra Rådet for Bæredygtigt Byggeri, åbnede dagen med en gennemgang af, hvordan man arbejder systematisk med klimarisikoanalyse i praksis. Med udgangspunkt i EU-taksonomien og DGNB 2025-manualen præsenterede han en fire-trins tilgang: screening af klimaeksponeringer, sårbarhed- og risikovurdering, vurdering af tilpasningsløsninger og endelig implementering.
Et centralt budskab fra Mike var, at arbejdet med klimarisici ikke behøver at være uoverskueligt. Redskaberne findes allerede: DMI Klimaatlas, KAMP og Kystplanlægger.dk giver konkrete data om en bygnings eksponering, og Rådet for Bæredygtigt Byggeri har udgivet en guide til klimarisikoanalyse, der hjælper ejendomsforvaltere og -udviklere i gang trin for trin.
Mindst ligeså vigtigt er det at stille de rigtige spørgsmål: Er der udfordringer nu? Har der tidligere været problemer med vandskader? Er der særligt sårbare dele af bygningen? Og hvem skal løse det, hvis det eskalerer?
Forsikringsdækning ved vandskader: Hvad dækker din police egentlig?
Lene Rasmussen, Skadedirektør hos Gjensidige, gav dagen et ærligt og konkret blik på forsikringens muligheder og begrænsninger ved klimarelaterede vandskader. Hendes budskab var klart: forsikring er et sikkerhedsnet, ikke en løsning på klimarisici.
Vandet presser erhvervsejendomme fra alle sider: skybrud ovenfra, stormflod udefra og stigende grundvand nedefra. Og det afgørende for forsikringsdækningen er ikke bare, om man har en police, men præcis hvorfra vandet kommer. Stormflod dækkes eksempelvis ikke af erhvervsforsikringen, men af stormflodsordningen, og grundvand og fugt er normalt slet ikke dækket.
Med 300% flere stormflodstruede boliger frem mod 2050 og stigende forsikringspræmier i udsatte områder, bliver det stadig mere afgørende at kende sin reelle dækning og arbejde aktivt med forebyggelse af vandskader. Som Lene formulerede det: flotte materialer hjælper ikke, hvis installationerne stadig står i kælderen.
Forebyggelse af vandskader: Den dyreste skade er den, ingen så komme
Kenneth Holck Jakobsen, CEO og Co-founder af CLIMAID, afsluttede dagen med et perspektiv på, hvad vandskader på ejendomme koster, når de ikke opdages i tide, og hvad teknologi kan gøre for at ændre det.
CLIMAID arbejder med kontinuerlig, datadrevet overvågning af bygningers sundhedstilstand: IoT-sensorer måler fugt, temperatur og vand i realtid, AI-agenter analyserer data og varsler afvigelser, og driftsmedarbejdere eller skadesservice kan handle, før skaden bliver synlig. Forskellen i omkostning mellem tidlig opdagelse og en fuldt eskaleret vandskade er op til en faktor 300.
Kenneth pegede desuden på en dimension, der sjældent diskuteres i sammenhæng med klimarisici: konsekvenserne for beboerne. Affugtning tager 4-8 uger, skimmelsvamp er en sundhedsrisiko for næsten hver femte danske bolig, og genhusning er den del af regningen, der ikke fremgår af nogen forsikringspolice.
Klimatilpasning af ejendomme er ikke et valg, det er en forudsætning
Dagen viste, at branchen bevæger sig. Det er ikke længere kun de mest fremsynede ejendomsinvestorer, der beskæftiger sig med klimarisici. Lovgivning, finansielle institutioner og forsikringsselskaber stiller i stigende grad krav til dokumentation og handling, og konsekvenserne ved at afvente er allerede målbare i dag.
Det vigtigste budskab på tværs af alle tre oplæg var det samme: forebyggelse af klimarisici gør en reel forskel for både ejendomsværdier og driftsøkonomi, og det er nemmere at handle, når man er orienteret.
Læs også: Fremtidssikring af ejendomme: Indsigter fra event om klimarisici